Vi har brug for flere hurtigladere

Teknisk set er vi nået til det punkt, hvor professionelle både kan blive elektriske. Men opladningsinfrastrukturen skal være på plads.

Havnefogeden i Moss Havn, Øystein Høsteland Sundby, efterlod ingen tvivl i debatten om hurtigopladning under Arendalsuka. "Teknologisk set er vi nået til et punkt, hvor professionelle både kan være elektriske. Nu er det bare for operatører, der ønsker at bruge teknologien. Vi fik leveret vores helelektriske arbejdsbåd i april sidste år."

Men overgangen til elbåde er ikke uden udfordringer. Opladningsinfrastrukturen skiller sig ud som den største barriere. Havnemesterens opfordring var klar: "Nu skal vi sikre et godt opladningsnetværk for kommercielle både".

Debattør Peder Tellefdal på scenen sammen med Øystein Høsteland Sundby, Kristine Hjorth-Gulbrandsen og Niels Astrup under Arendalsuka.

Gulerod eller pind

Debattør Peder Tellefsdal ville vide, om myndighederne er nødt til at stille krav for at få markedet til at løsne op. Høsteland Sundby mener, at regeringsbeslutninger vil hjælpe, men også at flere og flere mennesker indser fordelene ved at bruge elektricitet. Mellem Horten og Moss har Bastø-Fosen selv valgt at bruge elfærger. Asko sejler nu med sine elektriske opmudringsfartøjer på samme rute.

Prisen er en barriere. Kommunale virksomheder i Norge kan få støtte fra Klimasat. Store aktører kan få Enova-støtte. Men aktørerne skal selv være villige til at lægge lidt ekstra, når de investerer i nulemissionsløsninger.

Kristine Hjorth-Gulbrandsen fra Hafslund Rådgivning understregede vigtigheden af forudsigelighed for at drive udviklingen fremad:

Opladningsnetværket skal være på plads

Private elbåde med små batterier klarer sig godt med opladning i hjemhavne og gæstehavne. Men både med store batteribanker, som Moss Harbour har, har også brug for et hurtigopladningsnetværk. "Vi har brug for flere hurtigladere. Så forsvinder rækkeviddeangsten, og det bliver lettere for flere at investere i elbåde," siger havnechef Høsteland Sundby.

Niels Astrup fra Aqua Superpower erkendte, at netværksinfrastrukturen er en stor udfordring. "Mange steder vil det ikke være rentabelt at trække et højspændingskabel. Det er her, batteriløsninger kan komme i spil."

Kommunerne skal organisere sig, så det bliver lettere for privatpersoner at sætte hurtigladere op. Havet står altid for enden af en linje. "Strøm er en kæmpe udfordring. Alt bliver elektrificeret, og konkurrencen om kapacitet og strøm er benhård. Det vil bådene mærke," forklarer Hjorth-Gulbrandsen.

Innovation i høj fart

Magnus Wikander, som er bådebygger hos RISE i Sverige (svarende til SINTEF i Norge), præsenterede et banebrydende projekt. Det svenske søredningsselskab ønsker at blive emissionsfri og bygger sammen med RISE en 9 meter lang foilbåd med batterielektrisk fremdrift. Projektet hedder SSRS X9. "Denne båd viser, at selv krævende maritime operationer kan elektrificeres", sagde Wikander.

At skifte fra fossile brændstoffer til fossilfrie energikilder kræver, at man reducerer modstanden i vandet, så bådene bruger mindre energi. RISE har allerede bygget en 6 meter lang foilende båd, som viser, at teknologien virker. Wikander mener dog, at der bør arbejdes med forskellige løsninger. Ikke alle driftsprofiler er kompatible med batterier.

"Batterielektricitet er dyrt, så det er de både, der bruges mest, der bliver elektriske først. Det vil sige kommercielle både. Men her i Sverige har vi mange private elbåde, som X Shore og Candela, som også har brug for hurtigopladningsfaciliteter," påpeger Wikander.

Magnus Wikander deltog i debatten online fra Sverige.

Bureaukratiet bliver langsommere

På trods af teknologiske fremskridt står branchen over for bureaukratiske forhindringer. Øystein Høsteland Sundby delte sin frustration: "Vi har arbejdet i tre år på at få tilladelse til at bygge opladningsinfrastruktur i Moss havn. Ladeinfrastruktur til biler på en parkeringsplads er ikke ansøgningspligtig, men ladeinfrastruktur til både på en kaj ses ikke som en del af kajen, så der skal ansøges om det," sukkede han.

Aqua Superpower er en af de organisationer, der ønsker at udvikle opladningsinfrastruktur til elbåde. Men det går langsomt med at få tilladelse til at udbygge infrastrukturen. "Norge og Sverige ligger i bunden. Det er meget lettere at få tingene gjort i Italien og Californien," siger Niels Astrup, som repræsenterer Aqua Superpower i Norge.

"Norge halter bagefter med hensyn til incitamenter: De ordninger, der findes uden for EU, er primært rettet mod industrien, og sådan bør det også være i Norge. Der skal være nogle forudsigelige rammebetingelser for elbåde, som ikke skal handle om innovation eller forskning. Dæk for eksempel 50 procent til køb af båd eller oplader," råder Astrup.

Fremtiden er elektrisk

På trods af udfordringerne var panelet optimistisk. Astrup mente, at når bådindustrien kommer tilbage igen, og salget stiger, vil elbåde blive en naturlig del af billedet. "Vi ved, at de elektriske både kommer, så vi er nødt til at få opladningsinfrastrukturen på plads," sagde han.

Wikander tilføjede: "Hvis det kan elektrificeres, så bliver det elektrificeret."

Vejen frem kræver en omfattende plan fra myndigheder og kommuner. Netværksinfrastrukturen i kystzonen skal styrkes, og innovative løsninger, som f.eks. at bruge både som batteribanker til at håndtere strømspidser, skal undersøges," konkluderer Kristine Hjorth-Gulbrandsen.